Poesien i verden

Lars Thorup, 2025-10-19

Er der overhovedet nogen poesi tilbage i verden, spurgte du.

Og jeg tjekkede efter.

"Se her! Se her!"
hørte jeg musvitten kvidre
fra toppen af lærketræet
mens kvaster af lysegrønne nåle
sprang ud under den.

Begge lige forbløffede
stående nøgen
i den forårskolde sø
under totter af morgentåge
i det dæmrende lys
så jeg bæveren
svømme nysgerrigt frem og tilbage.

På vej hjem i skumringen
efter sankthansaften
så jeg flokken af kronhjorte
under den orange måne
græsse uforstyrret
på bakketoppen
over landsbyernes endnu ulmende bål.

En tidlig morgen
i oktober
så jeg nymånen
balancere vuggende
over Venus
på den sarte blå velourhimmel
bag det gamle telefonhus.

I sengen
på hospitalet
så jeg den nybagte moder
med blod på tøjet
vugge sit helstøbte barn
mod brystet
med et uendeligt træt
og svært tilfreds smil
på sine læber.

Og jeg kom tilbage og svarede dig:

Poesien er i dig i verden.